Vagtelæg med kaviar - en royal nytårssnack
- Jonas Andresen
- Jun 21, 2020
- 2 min read
Updated: Jun 22, 2020

Hvad rimer på nytårssnack? Vagtelæg og kaviar! Arh, den går nok ikke, men det er dog en formidable måde at kick starte året sidste måltid på. Denne lækre krabat er hurtig og nem at lave, og en let måde at imponere dine gæster på, samtidig med en lille teaser til, hvad resten af aftenen har i vente. Retten er inspireret af den legendariske michelin restaurant Kong Hans Kælder, hvor vagtelægget var blot én af de mange amuse bouche, vi fik serveret – en lækker og uforglemmelig aften, som nu har fået en fortolkning.
Ingredienser:
Vagtelæg | 6 stykker (én pr. person)
Kaviar | 15 gram (Gerne ægte, vi brugte baerii kaviar fra ROGN)
Salt | efter smag
Fremgangsmåde:
Hæld vand i en lille gryde, og bring det i kog
Prik et lille hul i hvert vagtelæg, og placér dem nænsomt i det kogene vand
Lad æggene simre i ca. 2,5 min (så de bliver blødkogt)
Si det kogende vand fra, og fyld gryden med æggene op med koldt vand, således vagtelæggene hurtigt bliver nedkølet (Æggeskallerne separeres hermed fra æggehviderne, og gør det nemmere at pille)
Pil æggene, drys en lille smule salt på toppen, og pynt med en god portion kaviar – BUM, så er der snacks
Bemærkning:
Valg af kaviar er en stor betydning for smagen – brug gerne rigtig kaviar. En billigere version er selvfølgelig de sorte, kunstig farverede og konserverede stenbiderrogn på glas eller Cavi-art (lavet på tang). Men er - i min optik – ikke egne til denne ret, hvorfor man måske skulle overveje en anden snack J
Tip: Køb evt. flere vagtelæg, således du kan øve din på tiden. Ca. 2,5 min passede perfekt på vores komfur, men dette kan sagtens varierer ift. udbyder, størrelse på ægget mv.
Snacken skal spises i ét bid
Comments