Løgconsummé og -kompot med karse (Løgsuppe)
- Jonas Andresen
- Jun 6, 2020
- 2 min read
Updated: Jun 19, 2020
Løgcomsummé, løgkompot? Er det ikke bare en almindelig løgsuppe - tjo, du har nok ret - men lidt feinschmecker har man vel lov til at være . Consummé eller suppe, det smager i hvertfald lige så godt, som det ser ud! Klassisk smag, men nyfortolkning ift. præsentation. Velbekomme. Retten er ikke inspireret af nogen restaurant. Fik jeg sagt, at den er vegetarvenlig?
Ingredienser:
Løg | 1 kg
Smør | 50 gram
Hvidløg | 2 fed
Olivenolie | Efter behov
Karse | en bakke (ca. ½ bakke pr. person)
Krydderier (frisk timian og rosmarin, laurbærblade, salt og peber) | Efter behov
Evt. cognac | 4 cl
Evt. Worcester shire sauce | efter behov (jeg brugte Lea & Perrins)
Evt. æggehvide | ét æg
Grønsagsbouillon | én dut
Fremgangsmåde
Løgsuppe:
Pil løg, halvér og skær i tynde skiver 0.5 til 1 cm i bredden. Fint hak hvidløget og de friske krydderurter
Smelt smørret i gryden med en lille sjat olivenolie, og sautér løgene, hvidløget og de friske urter i ca. 30 min (tager land tid at nedbryde alle de løg)
Når løgene er godt karamelliseret, så skal gryden deglazes med en sjat cognac, som du selvfølgelig har mulighed for at flambérer (alternativt kan man anvende andre smagsgivere, såsom portvin, balsamico eller mederia).
Tilsæt herefter vand indtil løgene af dækket til og en dut grønsagsbouillon, og lad de simre og småkoge i ca. 20-30. Mens suppe koger, kan du klargøre karsen.
Kog suppen ind til ønskede niveau, og smag herefter til med salt og peber
Servering:
Placér løgkompotten midt i suppeskålen (gerne vha. en metalring), hvorefter karsen fordeles ligeligt ovenpå kompotten, således løgene ikke kan ses.
Den tilbageværende suppe hældes i en serveringskande, og serveres ved bordet foran gæsterne.
Bemærkninger:
Hvis en klar suppe ønskes, som set på billedet, kan diverse urenheder fjerenes vha. æggehvider. Nedkøl suppen, tilsæt en æggehvide, og varm suppen langsomt op. Under opvarmningen vil urenhederne samles i overfladen, der kan skimmes væk. Boom, så er dér consummé (eller mere uprætentiøst; klarsuppe)
Comments